Her bliver der ordineret bøger

bogdoktor

Hvem er bogdoktor?

Jeg har læst bøger så længe jeg kan huske. Og inden jeg selv kunne læse, fik jeg læst dem højt så tit som jeg kunne slippe afsted med det. Bøger har kunne give mig noget, som resten af livets uendelige muligheder aldrig har kunne, og derfor har jeg aldrig været i tvivl om, at litteraturen er en nødvendighed for mig at dyrke.


Personen bag

Jeg hedder Amanda Petrea, bor i København og udover at være selvudnævnt #bogdoktor, så er jeg også kommende menneskedoktor - eller rettere: jeg studerer medicin på Københavns Universitet, og skulle derfor gerne ende med at blive læge om et par år. 


Min uddannelse og generelle tankegang er for det meste meget naturvidenskabelig, men derfor mener jeg stadig, at min (kommende) profession og min nuværende passion kunne kombineres. Og sådan blev bogdoktor-universet skabt. 


Jeg er igang med at tage en +6 år lang uddannelse, der skal lære mig at se, forstå og helbrede menneskets sygdomme og skavanker. Men noget mine fagbøger og undervisere på universetet ikke har lært mig er, at litteraturen også kan helbrede. Igennem min blog henter jeg medikamenterne i litteraturens mange finurlige verdener, og jeg håber, at jeg på den måde, kan inspirere dig til nogle gode læseoplevelser. 


Anmeldelser og læsepræferencer 

Jeg modtager gerne anmeldereksemplarer fra diverse forlag og forfattere som ønsker en ærlig vurdering af deres bog. Hvis bogen er modtaget som et anmeldereksemplar, vil det tydeligt fremgå i anmeldelsen. Dog forbeholder jeg mig retten til at takke nej tak, hvis bogen ikke lyder som noget for mig eller hvis jeg ikke har tid foreløbig - så undgår vi, at den bare ligger på reolen og samler støv. 


Jeg er altid igang med at udvide min læsehorisont ift. de genrer jeg læser. Derfor er der ikke en genre, som du med sikkerhed ikke kan finde på min blog. Dog vil du nok finde flest anmeldelser indenfor genrene: fantasy, sci/fi, dystopi, krimi/spændingsromaner, YA og middle grade. 


Det meste indhold postes ovre på min instagram @bogdoktor, men jeg arbejder også på, at få noget eksklusivt indhold til denne blog (bl.a. forfatterinterviews og reportage af bog-arrangementer).